40% af isprisen går ubeskåret til Ronald McDonald BørneFond
Samarbejdet mellem Ronald McDonald BørneFond og Is til Fest indebærer at man kan købe isterninger hos Is Til Fest med en flyer med en donationskode udleveret hos et udvalg af McDonald’s restauranter i København og Aarhus. 40% af isprisen vil blive doneret til Ronald McDonald BørneFond med mulighed for at tilføje egen donation. Ønsker man at købe isen online kan man også bruge donationskoden online til at støtte formålet med.
Is Til Fest sætter en ære i at have tilfredse kunder og at kunne gøre en forskel. Derfor ønsker vi netop at støtte denne gode sag.
Projekter, der gør en forskel
Ronald McDonald BørneFond og – Hus modtager ikke offentlig støtte og er derfor helt afhængig af frivilligt arrangementer der støtter fonden og huset.
Ronald McDonald BørneFond er drevet af små som store projekter og tiltag og hver en donation hjælper. Is Til Fest har i første omgang doneret 25.000 kr. til fonden og donerer derudover løbende de 40%, der samles ind fra decideret issalg for at hjælpe Ronald McDonald BørneFond med at lette hverdagen hos de mange familier som bor midlertidigt i Ronald McDonald Hus.